Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025

Udgivet den 20-02-2025  |  kl. 12:36  |  

Den franske supermarkedsgigant Carrefour får torsdag sendt aktiekursen tæt på fem år tilbage efter et regnskab og særligt en prognose, der dumpes af markedet.

Aktien sætter sig først på eftermiddagen med 9,1 pct. til 12,46 euro. Det er det laveste niveau siden maj 2020.

- Carrefours helårsresultater bekræfter en afdæmpet slutning på 2024 og en presset overskudsprofil. Men det er den triste prognose for 2025 og manglen på aktietilbagekøb, der kommer til at trække mest opmærksomhed, skriver Frederick Wild, der er analytiker i Jefferies, i et notat ifølge Bloomberg News.

Han spår en sænkning af estimaterne for Carrefours indtjening per aktie på 15-20 pct.

Også hos JPMorgan så man forud for børsåbningen torsdag en svær dag for aktien i Carrefour.

- Med et fejlskud på de allerede sænkede forventninger til 2024 - en underliggende nedjustering på 9-10 pct. for driften i 2025 og ringe kvalitet af de frie pengestrømme - venter vi, at nettoresultatet kan sende aktien betydeligt lavere i de kommende dage med investorer, der opgiver investeringscasen, skriver analytiker Borja Olcese i en analyse.

Carrefour venter i 2025 en "mindre vækst" i driftsoverskuddet og de frie pengestrømme. Samtidig har selskabet igangsat en strategisk gennemgang af sin forretningsportefølje.

I 2024 omsatte Carrefour for 85,45 mia. euro, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med 84,71 mia. euro.

Til gengæld skuffede driftsoverskuddet på 2,21 mia. euro, da der var ventet 2,3 mia. euro. Det afspejles også i indtjeningsgraden på 2,6 pct., der var spået til 2,73 pct.

På bundlinjen stod et justeret overskud på 1,08 mia. euro - en tilbagegang på 11 pct. og under konsensus på 1,18 mia. euro.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

16:29 Europæiske forsvarsaktier på vej mod største ugentlige stigning i 16 måneder
16:11 ALK-Abellós topchef køber 1606 aktier for en kvart million
15:53 USA/åbning: Sygekassegigant får kurstæsk i rød åbning
15:51 Ikke overraskende at Novos Wegovy er fjernet fra FDA's mangelliste - Sydbank
15:25 Mangel på Novos diabetes- og fedmemiddel i USA er ovre ifølge FDA
14:38 USA/tendens: Blandet start i vente med Unitedhealth i negativt fokus
14:15 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for syvende dag i træk
13:57 Novo-aktien løftes af meldinger om en optimistisk ledelse
13:11 Europa/aktier: Regnskaber skaber god stemning forud for weekendens tyske valg
13:03 Irsk Rockwool-konkurrent er flyvende efter opløftende regnskab
12:50 Novonesis mister chef for Food & Beverage-division
12:16 Obligationer/middag: Rentefald efter skuffende franske PMI-tal
11:50 Zealand får trimmet kursmålet hos Morgan Stanley: Høje omkostninger er en torn i øjet
11:47 Aktier/middag: Kurs mod god ugeafslutning med Novo og ISS i front
10:50 NKT-topchef ser ingen umiddelbare risici for gigantprojekt i USA
10:12 Danske Bank: Udskiftninger i bestyrelsen - Lars-Erik Brenøe vil udtræde ultimo 2025
10:10 DFDS træder ud af et svært år: Topchef ser lyspunkter i usikkert og uforudsigeligt 2025
09:47 NKT-topchef ser ventet lavere omsætning fra højspændingskabler blive kompenseret i 2025
09:32 Råvarer: Forstyrrelser i Ruslands forsyninger holder oliepriserne stabile
09:31 FLSmidths kursmål hæves knap 5 pct. hos Kepler efter regnskab