Cheføkonom: Positive tendenser for dansk industri trods fald i august
Den danske industriproduktion faldt i august, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det bør dog ikke anledning til bekymring, da tendensen fortsat peger i den rigtige retning, mener Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal.
- Faldet i august giver ikke anledning til bekymring. Industriproduktionen svinger meget fra måned til måned. Derfor er det bedre at se på tendensen i produktionen, og den har været positiv, skriver han i en kommentar mandag.
Mens industriproduktionen faldt med 4,8 pct. i august, viser udviklingen fra juni til august en stigning på 2,9 pct. sammenholdt med de tre foregående måneder.
Samtidig påpeger cheføkonomen, at den danske industriproduktion, som i et stort omfang er båret af medicinalindustrien, vokser mere end i mange andre lande.
- Produktiviteten i den danske industri er meget høj. Det samme gælder produktivitetsvæksten. Og det er ikke kun medicinalindustriens fortjeneste. Selv om man ser bort fra medicinalindustrien, havde den danske industri sidste år en højere produktivitetsvækst end lande som USA, Tyskland og Sverige. Det er med til at styrke vores konkurrenceevne, skriver Erik Bjørsted.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›