Chemometec lover vending i 2024/25

Udgivet den 12-09-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Efter et udfordrende 2023/24 med tilbagegang på både top- og bundlinjen ser Chemometec nu lysere på fremtiden og lover aktionærerne fremgang i 2024/25.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2023/24.

Chemometec venter for det forskudte regnskabsår 2024/25 nemlig en omsætning i niveauet 435-450 mio. kr. og et driftsresultat (EBITDA) på 216-223 mio. kr., og prognosen peger derfor i retning af en vækst i salget på 7-11 pct., mens fremgangen på driften anslås til 16-20 pct.

Det skal sammenlignes med, at 2023/24 bød på et fald i indtægterne på 8 pct. og en tilbagegang på driften på 26 pct.

- Markedsforholdene inden for Chemometecs forretningsområder har været udfordrende i det forløbne år, og det har påvirket salget af instrumenter og også vores indtjening. Efter en vanskelig periode ser vi nu mere lyst på fremtiden, hedder det i en kommentar fra administrerende direktør Martin Helbo Behrens i regnskabet.

- Vi har intensiveret vores kommercielle fokus og har påbegyndt en gradvis lancering af vores nye, højteknologiske produkter, ligesom vi ser begyndende tegn på en bedring af markedsforholdene. Samtidig er der sket en tilpasning af organisationen, så vi bedst muligt er klar til at udnytte det vækstpotentiale, som vi forventer er til stede for Chemometec over de kommende år.

I det forgangne regnskabsår, 2023/24, faldt omsætningen fra 442,3 mio. kr. til 407,4 mio. kr., mens driftsoverskuddet (EBITDA) derfor fulgte med ned til 186,2 mio. kr. fra 251,0 mio. kr.

Målt på EBIT gik det også sydpå med et dyk til 169,0 mio. kr. fra 230,6 mio. kr. i 2022/23-regnskabsåret.

Årets resultat i 2023/24 landede derfor i 136,3 mio. kr., hvilket var en tilbagegang fra 175,9 mio. kr. år før.

Chemometec stiller i forbindelse med sit årsregnskab et udbytte på 4 kr. per aktie i udsigt. Sidste år udbetalte selskabet ikke dividende til ejerne.

Tabel over Chemometecs årsregnskab for 2023/24:

Mio. kr. FY 2023/24 FY 2022/23
Omsætning 407,4 442,3
EBITDA 186,2 251,0
EBIT 169,0 230,6
Periodens resultat 136,3 178,7
Udbytte (kr. per aktie) 4 0

Chemometecs forventninger til regnskabsåret 2024/25:

Mio. kr. Ved FY 2023/24
Omsætning 435-450
EBITDA 216-223

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - mandag den 3. marts
17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne