Chevron leverer svagere end ventet indtjening og olieproduktion
Den amerikanske oliekoncern Chevron har fremlagt regnskab for tredje kvartal, hvor indtjeningen og olieproduktionen skuffer i forhold til analytikernes forventninger. Aktien indikeres 0,6 pct. lavere i 119,30 dollar i det amerikanske førmarked.
Chevron, der er det næststørste olieselskab i USA efter Exxon Mobil, fik en indtjening på 2,57 dollar per aktie i tredje kvartal, hvilket er svagere end analytikerprognosen på 2,70 dollar per aktie.
Chevrons olieproduktionen steg til 2,59 mio. tønder olie per dag fra til 2,52 mio. tønder per dag, hvilket var en spids under analytikerkonsensus på 2,61 mio. tønder om dagen. Fremgangen er drevet af mindre tid uden produktion som følge af vedligehold ved Tengizchevroil samt produktionsforøgelser i USA, Nigeria og Angola.
Indtjeningen fra olieproduktion (upstream) blev på 5,09 mia. dollar sammenlignet med analytikernes forventning på 5,32 mia. dollar. Indtjeningen fra downstream-aktiviteterne, herunder raffinaderidelen, blev på 380 mio. dollar sammenlignet med analytikerprognosen på 552 mio. dollar.