Chr. Hansen køber LGG® af Valio

Udgivet den 13-09-2016  |  kl. 07:57  |  

Hørsholm, 2016-09-13 07:57 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Selskabsmeddelelse nr.13/2016

Chr. Hansen Koncernen har i dag underskrevet en aftale med Valio OY om køb af verdens mest veldokumenterede probiotiske stamme, LGG®. Aftalen, hvis kontante købesum er EUR 73 mio., omfatter varemærker og dertil hørende forretninger.

Lactobacillus rhamnosus GG (beskyttet under varemærket LGG®), der er blevet anvendt til fødevarer og kosttilskud siden 1990, er beskrevet i over 800 videnskabelige publikationer og undersøgt i mere end 200 kliniske studier[1]. Den probiotiske stammes primære indikationsområder er mave-tarm-systemet og immunforsvaret. Den opkøbte forretning genererede en omsætning på ca. EUR 9 mio. i 2015, inklusive royaltybetalinger fra Chr. Hansen Holding A/S.

Chr. Hansen Holding A/S's adm. direktør, Cees de Jong

"En af ambitionerne i vores strategi Nature's No. 1 er at udvide vores nuværende forretning inden for mikrobielle løsninger til human health. Sammen med vores egen probiotiske stamme, BB-12®, er LGG®-stammen den mest veldokumenterede probiotiske stamme i verden, og med erhvervelsen heraf kan vi både udnytte det fulde potentiale i LGG®-mærket på alle markeder for kosttilskud og modermælkserstatninger og forfølge nye muligheder inden for mejeriprodukter."

Valio OY's adm. direktør, Annikka Hurme

"Et vigtigt element i aftalen er et tættere samarbejde mellem de to selskabers verdensførende innovationsteams, hvilket yderligere vil styrke det imponerende videnskabelige fundament for LGG®."   

Strategisk rationale

Chr. Hansen har i over 10 år solgt LGG®-produkter til fremstilling af kosttilskud og modermælkserstatninger til mennesker under en licensaftale med Valio OY, og Chr. Hansen producerer allerede stammen internt i henhold til cGMP-standarder. Med opkøbet af de fulde rettigheder til stammen styrker Chr. Hansen sin position inden for probiotiske løsninger til human health og mejerisektoren og opnår attraktive muligheder for fuldt ud at udnytte potentialet i LGG®-varemærket, både som selvstændigt produkt og i kombination med Chr. Hansens egne stammer som f.eks. BB-12®.

Som led i aftalen erhverver Chr. Hansen en række specialiserede stammer, som allerede er i produktion, samt en samling af ca. 3.200 bakteriestammer. Herudover vil Chr. Hansen og Valio indgå i et strategisk forsknings- og udviklingssamarbejde inden for mejeriprodukter, som bl.a. omfatter kommercialisering af Valios teknologi inden for transglutaminaseenzymer.

Aftalens finansielle betydning

Opkøbet vil blive finansieret via Chr. Hansens egne likvide beholdninger og eksisterende kreditfaciliteter og støtter Chr. Hansens prioriteter for kapitalallokering, i henhold til hvilke investeringer i organisk vækst og tilkøb af forretningsaktiviteter har højeste prioritet. På trods af opkøbet vil bestyrelsen overveje muligheden af at udlodde overskydende likviditet i løbet af 2016/17, samtidig med at selskabets finansielle gearing fastholdes med en solid investment-grade kreditprofil.

Opkøbet vil bidrage positivt til Chr. Hansens EBIT før særlige poster i 2016/17 og ændrer ikke selskabets langsigtede finansielle ambitioner, således som de fremgår af meddelelsen af 12. april 2016. 

Der vil blive indregnet ca. EUR 2 mio. i engangsomkostninger i forbindelse med transaktionen under særlige omkostninger i 2016/17.

Afslutningsbetingelser

Købet af LGG®-forretningen er underlagt de sædvanlige afslutningsbetingelser, og handlen forventes endeligt gennemført i efteråret 2016.

Om Chr. Hansen's human health-forretning

Efterspørgslen efter naturlige kosttilskud, som fremmer menneskers sundhed, er stigende, og den forventede vækst for mikrobielle løsninger inden for denne industri er 7-9%. Human health-forretningen, som genererede en omsætning på ca. EUR 100 mio. i 2014/15, er en del af forretningsområdet Health & Nutrition.

Om den opkøbte forretning

Den opkøbte forretning omfatter LGG®-varemærkerne med tilhørende royaltybetalinger, en samling på ca. 3.200 stammer samt et mindre produktionssite i Tikkurila, Finland, som p.t. fremstiller LGG®-stammen og en række specialiserede stammer til osteproduktion mv.  

 

For yderligere information kontakt venligst:

Anders Mohr Christensen, Senior Director, Investor Relations
Tlf: 4574 7618

Klara Halkjaer, Head of Media Relations
Tlf: 5339 2362

 

Denne meddelelse er udarbejdet på dansk og engelsk. I tilfælde af uoverensstemmelse er den danske version gældende.

Udtalelser om fremtiden

Denne meddelelse indeholder udtalelser om fremtiden. Sådanne udtalelser er forbundet med risiko og usikkerhed, da mange faktorer, hvoraf mange ligger uden for Chr. Hansen Holding A/S' kontrol, kan betyde, at den faktiske udvikling og de faktiske resultater kan adskille sig væsentligt fra forventningerne i meddelelsen.

Om Chr. Hansen

Chr. Hansen er en global bioscience-virksomhed, som udvikler naturlige ingredienser til fødevare- og kosttilskudsbranchen, den farmaceutiske industri og landbrugssektoren. Produkterne omfatter kulturer, enzymer, probiotika og naturlige farver, og alle løsninger er baseret på stærke forsknings- og udviklingskompetencer kombineret med betydelige investeringer i teknologi. Omsætningen i regnskabsåret 2014/15 var EUR 859 mio. Virksomheden har mere end 2.600 engagerede medarbejdere i 30 lande med hovedproduktionssteder i Danmark, Frankrig, USA og Tyskland. Chr. Hansen blev grundlagt i 1874 og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Få yderligere oplysninger på www.chr-hansen.com.

 

 

 

[1] Pr. juli 2015.

 

 

 

 

Vedhæftede filer:

Nr 13 2016 DK.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:51 USA/åbning: Netflix fører an i bred tech-optur
15:42 Amerikansk forbrugsvaregigant i hopla på ødsle forbrugere
14:38 USA/tendens: Netflix tager fokus med vild kundehøst i ventet grøn åbning
14:08 Vestas og Ørsted er blandt seks danske selskaber på bæredygtig liste
13:29 Europa/aktier: Indeks på rekordkurs med svensk AI-selskab i top
13:17 Siemens Energy er flyvende på undervurderede muligheder inden for gasdrevne AI-datacentre
12:32 Genmab-partners salg af guldæg lever op til seneste prognose
12:16 Vestas får milliardordre i Ukraine
11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding
09:20 Alm. Brand Group holder fast i ambitionerne for 2025
09:13 DFDS-topchef: Aktionærudlodning er ikke det primære fokus lige nu
09:02 Alm. Brand venter samlet udlodning i 2025 på 2,6 mia. kr.
08:59 Obligationer/åbning: Som ventet uændret rente på dag med fokus på taler og told
08:43 Ambu får løftet kursmål til 165 kr. fra 140 kr. hos DNB
08:20 Aktier/tendens: Udsigt til endnu en dag i grønt - DFDS ses i fokus og modvind