Chr. Hansens topchef kalder tidligere forventningsbund for "for konservativ"

Udgivet den 06-07-2023  |  kl. 09:42  |  
Arkiv: Foto

Chr. Hansen skød torsdagen i gang med en oppræcisering af 2022/23-forventningerne til den organiske vækst. Efter et tilfredsstillende kvartal er topchef Mauricio Graber godt klar over, at de tidligere forventninger ikke holdt længere.

- Med nu ni måneder af året "i lommen", er det tid til at erkende, at den lave ende af guidance - de 8 pct. - var for konservativ, siger topchefen til MarketWire, efter ingredienskoncernen er kommet med regnskab for tredje kvartal af det skæve regnskabsår.

- Det er et godt sted at være, hvis vi ser på vores branchefæller. Så jeg er godt tilfreds med resultatet, siger han.

Topchefen kalder tredje kvartal for "et stærkt resultat", hvor den organiske organisk vækst på 9 pct. i kvartalet blev drevet af højere priser.

Ser man på koncernens to divisioner: Food cultures & Enzymes og Health & Nutritions, så "skuffede" den sidste i forhold til året før. I hvert fald blev den organiske vækst næsten halveret til 7 pct. mod 13 pct. i tredje kvartal 2021/22,

- Vi har i noget tid sagt, at vi ventede en smule lavere vækst i især human health-forretningen. Og sammenligner man med perioden sidste år, er det en stor ændring. Men vi ser en positiv udvikling, og til sammenligning vokser det generelle marked med 4-6 pct., påpeger Mauricio Graber og fortsætter:

- Så ser men på de 7 pct. i forhold til de generelle markedsforhold, så synes jeg , at det er et ret godt resultat. Andre i markedet har rapporteret en flad til faldende udvikling i perioden.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder