Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
Novo Nordisk imponerer med de vægttabsdata, som medicinakoncernen fredag har offentliggjort for sit stærkt imødesete fedmemiddel Amycretin.
Ifølge senioraktieanalytiker Henrik Hallengreen Laustsen fra Jyske Bank er de så stærke, at de kan vende stemningen i Novo-aktien.
Der er tale om et fase 1b/2a studie, hvor i alt 125 patienter med overvægt eller fedme har fået Amycretin i op til 36 uger.
I højeste dosis er der konstateret en vægttabsreduktion på 22 pct. efter 36 uger, mens placebojusterede vægttab er endnu større på 24 pct.
- Det er stærke vægttabsdata på Amycretin. Et placebojusteret vægttab på 24 pct. efter 36 uger er rigtigt stærkt - særligt i lyset af en lav basisvægt. Det her kan godt være elementet, som kan vende stemningen endeligt i Novo-aktien, siger Henrik Hallengreen Laustsen fra Jyske Bank.
I forhold til basisvægten peger han på, at medianvægten for patienterne i studiet blot var på 92,7 kg ved studiets start.
Midlet er givet til patienterne via injektion i huden - også kaldet subkutant.
- Resultaterne i forsøget understøtter det vægtreducerende potentiale i denne nye unimolekylære GLP-1- og amylinreceptoragonist, Amycretin, som vi tidligere har set med den orale udgave, udtaler Martin Lange, udviklingschef hos Novo Nordisk.
Novo-aktien ligger fredag ved middagstid 9,1 pct. højere i 634,00 kr.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›