Cimber Sterling bekræfter fusionsplaner

Udgivet den 22-07-2011  |  kl. 07:24  |  

Cimber Sterling bekræfter planerne om fusion med Skyways og City Airlines. Selskabet har allerede registreret domænenavne forud for sammenlægningen. Det skriver Berlingske Business fredag.

- Når nu I har opdaget det, kan vi lige så godt kommentere på det. Vi har registreret navnene for at være på forkant med situationen. Manswells (Igor Kolomoyskijs Cypern-baserede selskab, red.) udgangspunkt har fra starten været et fælles selskab med Skyways og City Airlines, siger adm. direktør i Cimber Sterling, Jakob Krogsgaard til avisen.

Domænenavnet www.cimberskyways.dk skulle ifølge avisen allerede være blevet reserveret.

Udgivet af: NPinvestordk