Citigroups handlere sikrer bedste tredje kvartal i et årti

Udgivet den 15-10-2024  |  kl. 14:10  |  

Den amerikanske storbank Citigroup leverede en stærk præstation på handelsgulvet i tredje kvartal, hvor stigende indtægter har betydet det bedste tredje kvartal i et årti.

Det skriver Bloomberg News.

Citigroups handelsindtægter udgjorde i tredje kvartal 4,82 mia. dollar, mens konsensus i markedet ifølge Bloomberg News var indtægter for 4,6 mia. dollar.

Her udgjorde indtægterne fra handel med renteprodukter på 3,58 mia. dollar den største andel, om end resultatet ikke var meget højere end de 3,54 mia. dollar, som markedet havde regnet med.

Større var overraskelsen for indtægterne fra handel med aktier, der landede på 1,24 mia. dollar mod ventet 1,03 mia. dollar.

Citigroup fastholder sine forventninger til 2024 om indtægter i niveauet 80-81 mia. dollar, mens de justerede omkostninger nu ventes i den øvre ende af spændet 53,8-53,8 mia. dollar.

Regnskabet belønnes med et plus på 2,0 pct. i det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯