Coloplast hæver skøn for omsætning og overskudsgrad i 2001
Medicokoncernen Coloplast har i sit ni-måneders regnskab foretaget om en mindre opjustering af forventningerne til selskabets 2001-resultat i forhold til det, der blev udtrykt efter første halvår.
Koncernens omsætning blev i tredje kvartal lidt højere end forventet efter første halvår af 2000/01. For hele året vurderes salgsvæksten nu at blive på ca. 14 pct. i løbende valutakurser. Det tidligere skøn lød på en vækst på 10-12 pct.
Såfremt der ikke sker væsentlige forskydninger i valutakurserne i den resterende del af finansåret, forventes der en overskudsgrad mellem 16 pct. og 17 pct. Det tidligere skøn var på 16 pct.