Coloplast lancerer et nyt overflade-behandlet Klar-til-brug kateter i Europa

Udgivet den 09-03-2000  |  kl. 09:50  |  

København--9. marts--NetPosten--Coloplast lancerer det nye overfladebehandlede klar-til-brug kateter, Speedicath, på det europæiske marked. Efter en lovende testperiode introduceres Speedicath nu i Frankrig, meddeler koncernen torsdag.

Ifølge koncernen er Speedicath et sterilt, overfladebehandlet PVC-frit kateter af høj kvalitet. Kateteret er udviklet til brugere, der ikke selv kan kontrollere deres vandladning og derfor har brug for et kateter til blæretømning. Udviklingen af Speedicath er et resultat af forskning udført i Coloplast Research. Udformning og design er sket i tæt samarbejde med brugere og behandlere i sundhedsvæsenet og hele konceptet er udviklet på under et år.

Speedicath leveres i en nyudviklet emballage, der indholder en vandopløsning, hvori kateteret ligger klar til brug. Brugeren bliver således uafhængig af adgang til rent vand, der normalt er nødvendigt for klargøring af traditionelle katetre. Dermed opnås den størst mulige frihed for brugeren. Coloplasts specielt udviklede overfladebehandling giver desuden Speedicath en usædvanlig høj glathed. Coloplast bliver markedets eneste udbyder af klar-til-brug teknologien indenfor overfladebehandlede katetre. Produktkonceptet er beskyttet gennem patentering.

Introduktionen af Speedicath vil blive fortsat i øvrige europæiske lande i løbet af 2000 og er et vigtigt led i Coloplasts vækststrategi på det europæiske marked for overfladebehandlede katetre, hvor målet er at øge markedsandelen og blive markedsleder. Coloplast er i dag den næststørste udbyder på dette marked, der i øjeblikket vokser med 10-15 pct. om året.

Produktet forventes at bidrage positivt til koncernens indtjening allerede i finansåret 2000/2001. Forventningerne til finansåret 1999/2000 er - som tidligere meddelt - en årlig vækst på ca. 12 pct. i omsætningen og en overskudsgrad på 15 pct.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA
09:16 Aktier/åbning: Bavarian får læsterlige klø efter stor skuffelse på toplinjen og driften
08:56 Obligationer/åbning: Rolige renter fra start trods amerikansk vending
08:54 Bavarian kan handle på niveau med markedet efter lyspunkt og potentiel modvind
08:31 Aktier/tendens: Nilfisk dropper også mellemlange mål og får opmærksomhed i rødt marked
08:19 Bavarian Nordic ser flere dele af forretningen vokse - men koppevaccinesalg dykker
08:17 Mærsk: Rateindeks vender rundt - falder 3,4 pct.
07:56 Bavarians salg af koppevacciner går tilbage med en fjerdedel
07:35 Råvarer: Oliepriserne falder da den kinesiske efterspørgsel fortsat underpræsterer
07:29 Mærsks asiatiske konkurrenter har medvind fredag
07:16 Aarsleff får indledt dækning af Nordea med en købsanbefaling
07:11 ALK-Abelló får løftet kursmålet af SEB efter regnskab
07:10 Obligationer/tendens: Renterne står til vending og stigning fra start
07:04 Novonesis får ændret kursmål med 25 kr. af Barclays og SEB
06:57 NKT får sænket kursmålet af Barclays efter regnskab
06:45 Asien: Blandet afslutning på voldsom volatil uge