Coloplast overrasker positivt med indtjeningen (2. opd.)

Udgivet den 31-10-2013  |  kl. 12:51  |  

Coloplast har torsdag over middag aflagt regnskab for det forskudte fjerde kvartal, hvor omsætning er mindre end ventet mens EBITDA-indtjeningen overrasker positivt. Coloplast-aktien ligger med en stigning på 5,4 pct. efter regnskabet.

Coloplasts omsætning steg 4 pct. i fjerde kvartal til 2,97 mia. kr. sammenlignet med analytikerprognosen på 2,99 mia. kr. den organiske vækst blev på 9 pct. i fjerde kvartal. EBITDA-indtjeningen steg 7 pct. til 1,09 mia. kr. sammenlignet med analytikerkonsensus på 1,06 mia. kr. Indtjeningen efter skat på 749 mio. kr. er over analytikernes forventning på 724 mio. kr.

Coloplast har til hensigt at gennemføre et aktietilbagekøbsprogram inden udgangen af regnskabsåret 2014/15 på 1 mia. kr. Yderligere ændrer Coloplast udbyttepolitikken så overskydende likviditet returneres til aktionærerne fra 2013/14. Udbytte betales fremover to gange årligt. Der indstilles til udbetaling af udbytte på 7 kr. ved generalforsamlingen den 5. december.

Væksten er i fjerde kvartal især drevet af Kontinens, der viste en organisk vækst på 11 pct. til 1,05 mia. kr. og af en vækst på 10 pct. i Urologi, hvor fremgangen i forhold til de første ni måneder tilskrives en øget vækst i salget af kirugiske engangsprodukter samt fortsat stigende vækst i salget af Altis henover året.

For regnskabsåret 2013/14 venter Coloplast en omsætningsvækst på 7 pct. og 5 pct. i danske kroner. Det svarer i danske kroner til 12,22 mia. kr., hvilket er under analytikerprognosen på 12,36 mia. kr. EBIT-marginen ventes at lande på cirka 33 pct. i både faste valutakurser og danske kroner. Det svarer til 4,03 mia. kr., hvilket er over analytikerprognosen på 3,97 mia. kr. Coloplast venter, at prispresset i 2013/14 vil ligge en smule over niveauet for 2012/13 men under den langsigtede forventning på 1 pct.  Anlægsinvesteringer forventes at udgøre omkring 500 mio. kr.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

07:03 Obligationer/tendens: Stille start i udsigt - SMV-måling fra USA kan sende renterne op
06:40 Asien: Særligt sur stemning i Tokyo efter forlænget weekend
06:34 Coloplasts kursmål skæres 5 pct. af Goldman Sachs
06:34 Netcompanys kursmål hæves til 350 kr. fra 310 kr. af amerikansk investeringsbank
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers tirsdag
06:34 Trump vil muligvis fastfryse ny havvind i USA i seks måneder
06:32 Asien: Særligt sur stemning i Tokyo efter forlænget weekend
06:32 Valuta: Dollar slår sig lidt i tøjret op til Trumps indsættelse som præsident
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger mandag - investorer afventer inflationstal
06:32 USA/lukning: Vendte tungt fald til mindre plus - Nvidia og Apple under pres
06:30 Kalender med link - tirsdag den 14. januar
17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"