Coloplast / Smith & Nephew stiger efter regnskab
Den britiske Coloplast-konkurrent Smith & Nephew har fremlagt regnskab for første kvartal, hvilket sender aktien på med godt 3 pct. Selskabet skriver, at den har klaret sig på linje med forventningerne, og at prognoserne for 2012 bliver gentaget.
Smith & Nephew er markedsledende sår- og hudplejemarkedet, hvor Coloplast også en mindre division. Yderligere har Smith & Nephew ortopædiske medicoaktiviteter med kunstige lemmer såsom kunstige knæ og hofter.
Smith & Nephew fik en omsætning på 1,08 mia. dollar i første kvartal, hvilket var helt på linje med analytikernes forventninger. Det blev til en driftsindtjening på 236 mio. dollar. Indtjeningen eksklusiv ekstraordinære poster steg 5 pct. til 252 mio. dollar, hvilket var en anelse bedre end ventet.
I sår- og hudplejedelen blev det til en omsætningsfremgang på 5 pct. til 240 mio. dollar.
Koncernchefen udtaler, at der ventes at laves opkøb i emerging markets.
Smith & Nephew fastholder sine tidligere opstillede forventninger. Selskabet skriver, at den fortsat vurderer, at nogle omkostning kan ramme indtjeningsmarginalen i andet kvartal.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›