Coloplast/ABG: Sænker anbefaling til hold efter kapitalmarkedsdag

Udgivet den 19-09-2018  |  kl. 08:01  |  
Arkiv: Foto

Coloplast-aktien spås ikke helt så spændende en fremtid på børsen ifølge børshuset ABG Sundal Collier.

Den norske bank har sænket anbefalingen af den danske medicoaktie til "hold" fra "køb", viser en analyse. Ændringen er dateret sent tirsdag aften dansk tid. Kursmålet på 700 kr. er ikke ændret.

Coloplast holdt tirsdag kapitalmarkedsdag for investorer, analytikere og presse, og her fortalte medicokoncernen især om, hvad der skal drive væksten, så den lever op til den langsigtede målsætning om en vækst i den høje ende niveauet 7-9 pct.

Selskabet bekræftede, at resultaterne i år vil være på linje med den tidligere udmeldte forventning om en organisk vækst på 8 pct., men ifølge ABG Sundal Collier var det en skuffelse, at det langsigtede mål for lønsomheden ikke indeholdt en forøgelse af EBIT-marginen på 100 basispoint, fremgår det af analysen.

Finanshuset peger også på, at en svagere markedsudvikling, en misset aftale med en amerikansk indkøbsforening - en såkaldt Group Purchasing Organization-aftale - modvind i nøglemarkeder som Storbritannien og Kina og prispres er langsigtede risici, som kan påvirke selskabet i en negativ retning.

Tirsdag faldt selskabets aktie 1,3 pct. til 655,20 kr. på børsen i København.

ABG har haft en købsanbefaling for Coloplast siden december 2017, hvor aktien kostede godt 500 kr.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Downgrade❯  Research❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
14:25:01

 
6,73%
 
14:25:01

 
1,88%
 
14:25:01

 
1,68%
 
26/06/19

 
-1,23%
 
14:25:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder