Dårligt vejr forhindrer Oslo-færge med 900 passagerer i at nå København

Udgivet den 03-01-2024  |  kl. 12:42  |  

DFDS' færge mellem Oslo og København kan ikke lægge til kaj i København grundet det voldsomme vejr.

Færgen skulle være ankommet til København onsdag formiddag, men afventer bedre vejr, før den kan sejle i havn.

Det oplyser DFDS' pressevagt.

Onsdag formiddag befinder færgen sig i Øresund mellem Sjælland og Sverige.

Det er det barske vejr med kraftig blæst, der ifølge pressevagten afholder skibet i at nå frem.

Der er 900 passagerer om bord på færgen, og der bliver ifølge pressevagten sørget godt for passagererne i ventetiden.

Det er ifølge pressevagten endnu uvist, hvornår færgen kan forventes at sejle i havn.

- Lige nu afventer vi bedre vejrforhold, så vi kan sejle ind. Men vi kan ikke sige, hvornår det bliver. Vi afventer de rette forhold, lyder det fra pressevagten.

Et større snevejr har onsdag ramt den centrale og nordlige del af Jylland, mens andre landsdele får kraftig regn.

Snevejret ledsages af kraftig blæst fra øst og nordøst med vindstød op til stormstyrke.

Færgen fra Oslo er ikke den eneste, der har haft problemer grundet vejret.

Hos Bornholmslinjen blev to afgange fra henholdsvis Rønne og Ystad aflyst onsdag formiddag.

Onsdag er flere afgange fra Hirtshals til henholdsvis Kristiansand og Larvik ligeledes blevet aflyst af rederiet Color Line.

Også Læsøfærgen har aflyst en række afgange, mens færgerne fra Hou til Tunø, fra Hou til Samsø og fra Aarhus til Samsø helt er indstillet.

Onsdag aften og natten til torsdag vil der fortsat falde sne over den nordlige del af landet, skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på sin hjemmeside.

Vinden aftager gradvist i løbet af natten, fremgår det af DMI's hjemmeside.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:40 Obligationer/middag: Mindre rentefald fastholdes frem mod sværm af nøgletal
11:32 Ambu-analytiker spår begrænset effekt af Trumps told mod Mexico
10:56 Mærsk slår rivalerne igen: Er bedst til at komme til tiden trods sløje tal
10:44 WSA-topchef regner fortsat med at tage markedsandele i 2024/25 trods ventet væktsnedgang
10:41 Forbrugertilliden i Tyskland rammer laveste niveau siden maj
09:46 ECB's Schnabel ser kun begrænset plads til flere rentenedsættelser
09:33 Firstfarms påvirkes af ekstremt vejr og dæmper forventningerne
09:17 Aktier/åbning: Rockwool sendes ned inden regnskab - Mærsk presses af våbenhvile
08:43 Obligationer/åbning: Stribevis af amerikanske nøgletal kan skubbe til renterne
08:26 Aktier/tendens: Rockwool på vej med regnskab - våbenhvile kan presse Mærsk
08:21 Lundbeck indleder senfase-studie for middel til behandling af sjælden neurologisk lidelse
08:12 Høreapparatkoncernen WSA's omsætning vokser fortsat - men væksten bliver mindre næste år
07:52 Høreapparatkoncernen WSA's omsætning vokser fortsat - men væksten bliver mindre næste år
07:24 Obligationer/tendens: Stribevis af amerikanske nøgletal kan skubbe til renterne
07:15 Råvarer: Oliepriserne er stabile mens fokus er på våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
06:39 Asien: Trumps toldtrusler trækker røde spor
06:35 Mærsks asiatiske konkurrenter falder onsdag efter aftale om våbenhvile
06:34 Amerikansk centralbank har ikke travlt med at sænke renten viser referat
06:34 NKT får indledt dækning af Oddo BHF med neutral anvefaling
06:34 Ennogie kæmper med renter, inflation og manglende ordrer - har reduceret medarbejderstaben