Danisco i frit fald – DSV med luft under vingerne

Udgivet den 23-06-2008  |  kl. 13:30  |  

Danisco-aktien falder massivt, efter at selskabet kort efter middag kom med regnskab for året 2007/08. Således var aktien oppe med knap 2 pct., i kurs 340 inden regnskabsmeddelelsen, men er en time efter offentliggørelsen nede med knap 4,4 pct. i kurs 319,5.

Selskabet leverede egentlig ikke så dumt et resultat, men forventningerne til fremtiden skuffede markedet, og det er altså det, der har sendt aktien til tælling denne mandag.

I den anden grøft ligger transportkoncernen DSV. Selskabet har tidligere mandag meddelt, at man har købt den belgiske transportvirksomhed ABX Logistix for 5,6 mia. kr. Desuden meddelte ledelsen, at man er klar til flere opkøb. Og det belønner aktieinvestorerne med en aktiestigning på 5,4 pct.

/lk

Udgivet af: NPinvestordk