Dankortene glødede for en halv mia. mere i julehandelen - NY

Udgivet den 27-12-2012  |  kl. 09:33  |  

Danskerne trak i spendérbukserne i årets julehandel. 528 mio. kr. - eller lige over en halv mia. - voksede dankortforbruget sidste års niveau. Det viser opgørelsen fra Nets, der har samlet dankortforbruget fra den 1. til den 23. december.

De købelystne danskere brændte i alt 25,1 mia. kr. af på dankortet i perioden mod sidste års 24,6 mia. kr. Cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, kalder dog tallene for "skuffende".

- Det er en fremgang på 2 pct. Det er faktisk ikke en særligt imponerende fremgang, når man erindrer at Dankortomsætningen ikke er renset for den almindelige inflation, som i øjeblikket ligger på cirka 2,5 pct. Julegaverne er, renset for prisstigninger, faktisk mindre i år end sidste år. Tallene for Dankortomsætningen er da også faldende, hvis man sæsonkorrigerer tallene, skriver han i en analyse.

Gennemsnitskøbet faldt dog også med en lillebitte smule til 335 kr. fra 337 kr. for et år siden. Det udspringer dog af, at dankortene blev kørt gennem terminalerne hele 74,9 mio. gange i forhold til sidste års 72,8 mio. gange, og ifølge Steen Bocian skal decembers forbrugstal ses i lyset af de seneste måneders opgørelse, og det giver anledning til lidt optimisme på økonomiens vegne.

- Inden vi bliver for negative på det private forbrugs vegne, så er det dog værd at understrege, at Dankortomsætningen i de foregående måneder har været relativt høj, og det kan derfor være et spørgsmål om, at vi danskere i år har valgt at købe en del af julegaverne i november i stedet for december. Ser vi på gennemsnittet over de seneste tre måneder, så ligger Dankortomsætningen i år 4,8 pct. over Dankortomsætningen i samme periode sidste år, skriver Steen Bocian.

Samtidig satte den 21. december rekord for dankortforbrug - 1678 mio. kr. brugte de danske forbrugere på dankortene. Det overgår dermed den hidtidige rekord, der er fra den 31. marts (dagen før skærtorsdag) 2010, med over 100 mio. kr. Den dag købte vi for 1560 mio. kr. på dankortene.

Ifølge Danske Bank-økomen er der dog positive tendenser i privatforbruget, og Steen Bocian vurderer, at den - om end spinkle - positive udvikling kommer til at fortsætte næste år.

- Der er således ingen tvivl om, at det private forbrug er på vej frem, men isoleret set, så skuffede julemåneden. Når vi kigger ind i 2013, så forventer vi at se yderligere fremgang i det private forbrug i takt med, at inflationen kommer en smule ned, og danskerne samtidig får lidt skattelettelser, vurderer Steen Bocian fra Danske Bank.

/ritzau/FINANS

Morten A. Rasmussen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant