Danmønt kan ikke længere bruges i Tele Danmarks korttelefoner

Udgivet den 13-12-1999  |  kl. 10:50  |  

København--13. december--NetPosten--Tele Danmark har besluttet at lukke for brugen af Danmønt i korttelefonerne. Dermed kan brugerne fra den 1. januar 2000 kun benytte Tele Danmarks eget telekort i telefonerne.

- Den begrænsede brug af Danmønt i telefonboksene står ikke mål med de omkostninger, Tele Danmark har ved at opretholde to systemer i sine korttelefoner, og derfor vælger vi altså nu at afslutte samarbejdet med PBS om Danmønt, siger chef for Betalingstelefoner Lars Albæk.

Skiftet skyldes ligeledes, at folk i stigende grad benytter mobiltelefoner.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder