Danmark/økonomer: Lønsedlen for januar vil dæmpe pessimismen

Udgivet den 23-01-2013  |  kl. 09:49  |  

Pessimismen og sortsynet har fortsat tag i danskerne, men lave danske renter og skatte- og afgiftslettelserne fra og med januar giver håb om, at tilliden til økonomien vil vokse.

Det er konklusionen hos økonomer efter morgenens forbrugertillidsmåling fra Danmarks Statistik. Butikkernes udsalg styrkede forbrugernes lyst til at købe varige forbrugsgoder og medvirkede til at løfte forbrugertilliden til minus 2,7 i januar fra minus 4,7 i december. Men stigningen er ikke udtryk for en underliggende bedring, vurderer seniorøkonom i Jyske Bank Niels Rønholt.

- Når vi renser tallene for sæsoneffekterne falder forbrugertilliden fra -2,9 i december til -3,8 i januar. Så reelt er det faktisk gået den forkerte vej, og uanset hvordan man anskuer tallene, kan man i hvert fald konkludere, at forbrugertilliden fortsat ligger og roder et godt stykker under middel, skriver han i en kommentar.

Hos Danske Bank peger økonom Jens Nærvig Pedersen på, at forbrugertilliden har været negativ siden september, og at det i høj grad skyldes pessimisme om den nuværende økonomiske situation. Fremadrettet bør skattelettelserne fra januar og afskaffelsen af fedtskatten dog få tungsindet til at lette lidt blandt forbrugerne.

- Begge dele vil give forbrugerne flere penge mellem hænderne. Mens forbrugerne allerede kan mærke effekterne af afskaffelsen af fedtskatten, når der handler ind, så er der mange, der endnu ikke har fået deres lønseddel for januar, og derfor ikke endnu har fået glæde af skattelettelserne, konstaterer Danske Bank-økonomen.

Han venter derfor et lille løft i forbrugertilliden i år. Det er også vurderingen i Jyske Bank.

- Et lille løft i forbrugertilliden i den kommende tid er dermed ikke usandsynligt, men vi forventer ikke, at den generelt trykkede stemning for alvor letter lige foreløbig, skriver Niels Rønholt.

Morgenens forbrugertillidsmåling var lidt værre end konsensus ifølge SME Direkt om en stigning til minus 1,5.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

09:59 Chicago-børs flytter til Texas i forsøg på at skabe en ny finansiel hovedstad
09:19 Tyske prisstigninger aftager efter måneder med inflationshop
09:14 Aktier/åbning: Genmab tordner i vejret efter regnskab
09:04 Genmab går frem i de første handler efter regnskab
08:56 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for nye pristal
08:37 Japanske bilgiganter Honda og Nissan dropper fusion - NY1
08:33 Finsk FLS-konkurrent overrasker med højere udbytte end ventet
08:28 NNIT/SEB: Kursmål sænkes til 121 kr. fra 153 kr. af SEB - fastholder "køb"
08:27 Britisk økonomi voksede overraskende i fjerde kvartal
08:18 Råvarer: Oliepriserne falder efter en potentiel fredsaftale mellem Rusland og Ukraine
08:06 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte på øget fredshåb med fokus på regnskabsaktuelle Genmab
07:13 Obligationer/tendens: Mindre rentefald i sigte med øjnene rettet mod nye pristal
07:07 Asien: Håb om Ukraine-fred sender asiatiske aktier og amerikanske futures op
06:35 Genmab planlægger tilbagekøb af omkring 1,9 mio. egne aktier
06:35 Genmabs topchef om vigtig partnerafgørelse: Langsigtede investorer sidder på deres hænder
06:35 Genmab/Sydbank: Stærk prognose og flot bundlinje men option spøger stadig
06:35 Genmabs guldæg slår forventningerne - bundlinjen klart bedre end forudset
06:32 Asien: Håb om Ukraine-fred sender asiatiske aktier og amerikanske futures op
06:32 Valuta: Amerikansk inflation og politik præger handlen
06:32 USA/T-bond: Renterne blev blæst i vejret af "skrækkelig" inflationsrapport