Danmark: Bruttoledigheden stiger fortsat svagt
Bruttoledigheden er steget med 1.200 personer fra september til oktober. Det oplyser Danmarks Statistik.
Dermed var der i oktober 170.300 bruttoledige. Den lille stigning skyldes primært, at der er kommet flere nettoledige og aktiverede dagpengemodtagere. Til gengæld er der kommet 300 færre ledige kontanthjælpsmodtagere. Samlet set er 6,2 pct. af arbejdsstyrken ledige eller jobklare og i aktivering. Alle tal er omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving.
Læs mere her http://www.dst.dk/nytudg/13427