Danmark: Kreditpakke til erhvervslivet godkendt af Folketinget

Udgivet den 30-11-2012  |  kl. 12:10  |  

De danske partier er blevet enige om at lave en kreditpakke til specielt små- og mellemstore virksomheder. Det oplyses fra Erhvervs- og vækstministeriet. Pakken vil øge finanseringsmulighederne for denne type virksomheder med over 12 mia. kr. over de næste tre år.

Kreditpakken vil etablere flere nye finansieringsmuligheder i Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden, der vil blive lanceret inden udgangen af 2012. Regeringen har gennemført forslaget med støtte fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

- Jeg er meget glad for, at vi med aftalen om en kreditpakke får skabt en række nye muligheder, der kan imødekomme sunde virksomheders behov for vækst- og eksportfinansiering. De nye finansieringsmuligheder vil træde i kraft inden årets udgang, skriver Erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Inklusive privat medfinansiering skaber kreditpakken basis for et øget udlån på over 12 mia. kr. over de næste tre år. Det styrker virksomhedernes muligheder for at skabe udvikling, vækst og job.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Nyhedsfattig dag endte i minus - tyske Baywa steg på ny plan
17:10 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
17:09 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
17:05 Mandagens aktier: Rød årsafslutning for eliteindeks - kun Nordea og Jyske Bank i plus
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt marginalt på årets sidste handelsdag
16:16 USA mindes Jimmy Carter: Børserne holder lukket 9. januar
15:46 Aktivitetsindeks fra Chicago skuffer fælt i december
15:38 USA/åbning: Boeing i modvind efter flyulykke på dag med solide fald på indeksniveau
15:33 Tryg opruster på mandskab med udsigt til vind med stormstyrke nytårsaften
15:30 USA/ÅBNING: S&P 500 -1,1%, NASDAQ -1,4%, DOW JONES -1,1 %
15:15 Jeudan-topchef håber på kort levetid for risikobuffer: Det er den forkerte vej at gå
15:03 Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Apple-interesse kan trække op
14:43 Brøndby IF ansætter Benjamin Schmedes som fodbolddirektør
14:18 USA/tendens: Presset start i sigte - Boing sendes ned på sydkoreansk flystyrt
13:49 Gubra indgår ny aftale til potentielt mere end 50 mio. dollar
13:41 Sydkorea går samtlige Boeing B737-800-fly igennem efter dødeligt uheld
13:27 Vestas modtager tre ordrer på samlet 276 MW
12:53 Europa/aktier: Lunken bølge slutter 2024 - tysk konglomerat stiger dog markant
12:08 Vestas sælger vindportefølje på 277 megawatt i Italien
12:00 Obligationer/middag: Små og snævre udsving i renten på årets sidste handelsdag