Danmark står uden værn mod fjendtlige opkøb af infrastruktur

Udgivet den 22-10-2019  |  kl. 06:36  |  

Danmark er dårligt beskyttet mod russiske eller kinesiske opkøb af følsom infrastruktur, som eksempelvis lufthavne, havne eller telenet.

Det påpeger en ny rapport fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

Det skriver Berlingske tirsdag.

- Vi har ikke taget den her trussel alvorligt. Lige nu er vi dårligere rustet end flere af vores naboer, siger André Ken Jakobsson, der er forskeren bag rapporten, til avisen.

Den danske regering har således ikke nogen nødbremse, der kan forhindre et statsligt kinesisk selskab i at overtage aktiemajoriteten i eksempelvis den børsnoterede Københavns Lufthavn.

- Pointen er, at den her infrastruktur i yderste konsekvens kan udnyttes til politisk pression af Danmark, siger André Ken Jakobsson til Berlingske.

- Det er jo pointen i kritisk infrastruktur, at det handler om ydelser, der er afgørende for samfundet, og som kan nedbryde tilliden til statsmagten.

Der har det seneste år været flere eksempler på, at kinesiske og russiske selskaber har forsøgt at få foden indenfor i Danmark.

Det kinesiske teleselskab Huawei har i årevis stået for TDC's mobilnetværk. Men i sommer blev selskabet fravalgt som leverandør af 5G-netværket efter stor offentlig debat.

Og fra russisk side har Danmark i flere år været under pres for at tillade den 1200 kilometer lange Nord Stream-gasledning ved Bornholm.

- I de her sager har Danmark formået at sno sig ud af den store straf ved at undlade at træffe en beslutning. Men det kan jo ikke blive ved med at gå, siger André Ken Jakobsson til Berlingske.

Rapporten kommer med en række anbefalinger på baggrund af en gennemgang af andre landes forsøg på at imødegå såkaldte hybride trusler.

Hybride trusler kan være påvirkningskampagner, cyberangreb eller risikoen for målrettede opkøb og økonomisk pression.

Der bør eksempelvis laves en officiel definition af kritisk infrastruktur. Og der bør laves en langt bredere screening af investeringer med betydning for vital infrastruktur, anbefaler rapporten.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
17:14 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR
17:10 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder
17:02 Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
16:00 Chefanalytiker: Trumps "drill, baby, drill"-tilgang kommer til at tage tid
15:51 USA/åbning: Rød og rolig åbning - bevægelser i små aktier
15:10 Vestas sikrer sig stor japansk ordre på 315 MW
15:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det kan betale sig
14:31 Hårdt år for de franske modemilliardærer: Over 500 mia. kr. er barberet af formuerne
14:30 USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter