Danmarkshistoriens laveste boligrente
De danske boligejere, der får rentetilpasset deres lån fra 1. januar 2013, har fået en gedigen før-julegave: Danmarkshistorien laveste boligrente.
Totalkredit har netop afsluttet rentetilpasningsauktionerne for denne omgang, og med en F1-rente på 0,36 pct. har instituttet slået renterekorden for i år.
Med afslutningen på dagens auktion er der sat punktum for rækken af de store rentetilpasningsauktioner i landets realkreditinstitutter. Totalkredit har alene rentetilpasset lån for ca. 45mia.kr.
Renten på et 1-årigt rentetilpasningslån har aldrig været billigere. Realkreditinstitutterne har netop afholdt årets sidste rentetilpasningsauktioner, og det er lykkes at slå alle andre renterekorder af banen, da Totalkredits låntagere får den absolut laveste rente på blot 0,36 pct. Dermed bliver der mange penge at spare for mange boligejere.
F1-lånere får barberet yderligere af en i forvejen lav rente
Kunder i Arbejdernes Landsbank, som netop har fået deres Totalkredit-lån rentetilpasset, kan se frem til en rekordlav rente fra 1. januar 2013. Den nye F1-rente, der gælder fra 1. januar 2013, er landet på 0,36 pct. Det er 1/3 af niveauet fra sidste år, hvor renten endte på 1,12 pct.
Derved sparer man ca. 7.500 kr. om året i renteudgifter på sit F1-lån før skat.