Danmark/Sydbank: Ser afmatningen fortsætter - skærer i vækstprognose for 2023 og 2024

Udgivet den 08-12-2023  |  kl. 06:35  |  

Danske økonomi kører i øjeblikket på lavt blus, men trods teknisk recession, som er definitionen på to kvartaler i træk med negativ økonomisk vækst, tyder det på en blød landing for økonomien.

Det skriver Sydbank i "Økonomisk Oversigt", hvor bankens estimater for væksten i det danske bruttonationalprodukt, BNP, i 2023 og 2024 er blevet skåret ned.

- Nedjusteringen for 2023 handler i grove træk om en pæn nedjustering af andet kvartal af 2023, mens nedjusteringen af 2024 handler om en lidt svagere afslutning på 2023.

- Dansk økonomi står overfor en periode med en svag eller ingen økonomisk vækst og en lidt mere udtalt svækkelse af arbejdsmarkedet. Vi har dog fortsat en blød landing som vores hovedscenarie, skriver cheføkonom Søren Kristensen og seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i prognosen.

Sydbank har sænket vækstskønnet i 2023 til 1,0 pct. fra tidligere 1,6 pct., og i 2024 ses nu kun en vækst på 0,3 pct., mens der tidligere var estimeret en BNP-fremgang på 1,1 pct.

- Det er samtidig vores vurdering, at afmatningen vil fortsætte. Til dels fordi vi endnu ikke har set den fulde effekt af rentestigningerne, og til dels fordi flere af vores eksportmarkeder nærmer sig reelle recessioner. Grundlæggende har vi derfor ikke ændret i vores syn på fremtidsudsigterne for dansk økonomi.

- Nedjusteringen for 2023 handler i grove træk om en pæn nedjustering af andet kvartal af 2023, mens nedjusteringen af 2024 handler om en lidt svagere afslutning på 2023. Dansk økonomi står overfor en periode med en svag eller ingen økonomisk vækst og en lidt mere udtalt svækkelse af arbejdsmarkedet, skriver Sydbank.

Banken venter, at der kommer med gang i økonomien i 2025, hvor BNP ses vokse med 1,5 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  macro❯  Danmark❯