Dansk designer knuser Apples patent-argumenter
Apple har ikke designet iPad. I stedet har Apple gjort det, der har gjort selskabets design berømt, nemlig at skære designet ned til det helt essentielle af, hvad en tavlecomputer kan være. Og derfor er det umuligt for eksempelvis Samsung at undgå at efterligne Apples design.
Det mener den danske designer og konsulent Thomas Bækdal, somi et blogindlægbryder designet af en tavlecomputer ned til de fundamentale dele. Slutresultatet er et design, som umiskendeligt ligner en iPad.
Det skriver Version2.
- Min pointe er, at hvis man skal lave en tablet, så ender man med en iPad, forklarer Thomas Bækdal til Version2.
Samsung og Apple ligger for tiden i et bittert slagsmål om patenter og designbeskyttelse i både Europa og flere andre steder i verden.