Dansk Handel & Service kræver Ritts brev i dåsesagen offentliggjort

Udgivet den 31-07-1997  |  kl. 07:44  |  

København--31. juli--NetPosten--For over et år siden klagede Dansk Handel & Service til EU-Kommissionen over det danske forbud mod øl- og sodavand på dåse. Ef at kommissær Ritt Bjerregaards åbningskrivelse nu - under krav om fortrolighed - er fremlagt for Miljøudvalget og Europaudvalget, siger underdirektør Kim Munch Lendal:

- På trods af at vi er part i sagen, har miljøminister Svend Auken ikke udleveret EU-Kommissionens åbningskrivelse til os. Hvis vi i Danmark mener vores snak om åbenhed i EU alvorligt, så må vi som minimum kræve at få åbningsskrivelsen udleveret. Vi har klaget til EU-Kommissionen, og hvis vi skal have nogen mulighed for at påvirke det videre forløb er det nødvendigt, at Svend Auken nu udleverer åbningsskrivelsen.

Kim Munch understreger, at Dansk Handel & Service er særdeles utilfredse med miljøminister Svend Aukens (S) håndtering af sagen, da regeringen skal svare kommissionen senest den 1. september.

Udgivet af: NPinvestordk