Dansk medicinforbrug fortsætter op
København--21. juli--NetPosten--Danskernes medicinforbrug fortsætter med at stige. Det er især et stigende
forbrug af astmamedicin og de såkaldte lykkepiller som får forbruget til at stige. Det samlede forbrug steg med syv procent sidste år, svarende til 550 millioner kroner mere medicin. Totalt set købte danskerne medicin for 8,5 milliarder kroner sidste år. Alene forbruget af anti-depressive midler steg med 25 procent, skriver Kristeligt Dagblad.
Farmaceut Janne Kampmann fra Sundhedsstyrelsen, siger om det større salg af lykkepiller:
- De nye midler kan bruges til en række lettere depressioner, som man tidligere undlod at behandle, fordi der var for mange bivirkninger ved den gamle medicin. En anden forklaring kan være, at lægerne muligvis er begyndt at bruge denne type medicin mod angsttilfælde, siger Janne Kampmann.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›