Dansk menneskerettighedscenter hyret af FN

Udgivet den 16-06-2003  |  kl. 08:53  |  

Det danske Institut for Menneskerettigheder skal hjælpe FN med at få virksomheder til at sætte menneskeret på dagsordenen.

Instituttet er særligt udvalgt af det såkaldte Global Compact, der er et forum under FN, som for nyligt blev bakket op af verdens førende industrilande, G-8-landene, skriver Berlingske Tidende.

Opgaven går på at få virksomheder over hele verden til aktivt at styrke menneskerettighederne, arbejdsforhold og miljøbeskyttelse.

Direktør i Institut for Menneskerettigheder, Morten Kjærum, forklarer, at man vil hjælpe virksomheder til at inddrage menneskerettigheder i den strategiske planlægning.

Mange virksomheder vil nemlig gerne prioritere menneskerettigheder, men kan ikke håndtere det og støtter derfor i stedet f.eks. velgørenhedsformål.

Ti danske virksomheder er indtil videre tilsluttet Den Globale Fond, der står bag projektet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder