Danske Bank: Aktiemarkedet er ekstremt nervøst

Udgivet den 13-09-2001  |  kl. 07:25  |  

Situationen er alt andet end forudsigelig, skriver Danske Bank i sin kommentar til aktiemarkedet i Danmark.

- Det danske såvel som andre markeder er ekstremt nervøse og illikvide, idet mange aktører har holdt sig helt væk. Man skal derfor være varsom med at tage kurserne for gode varer, for der er stort set ingen volumen bag, hedder det i en kommentar fra banken.

Det er nogle af de hidtil skarpeste kommentarer omkring situationen for danske aktier, der hidtil er set.

Onsdag betonede Danske Banks aktiechef Flemming Barleth over for NetPosten, at der ikke var grund til panik, og at der heller ikke var tegn på paniksalg.

Udgivet af: NPinvestordk