Danske Bank: Markedet skifter EUR-positionering
Danske Bank fastslår, at markedet har skiftet sin positionering i euro-positioner.
- Markedet foretog i sidste uge et stort skift fra spekulative korte euro-positioner til spekulative lange euro-positioner. Skiftet i positioneringen giver formentlig det tydeligste billede af den betydelige ændring i appetitten efter euro, vi har set på det seneste. EUR er også blevet understøttet af højere renter – i fredags blev det 2-årige swapspænd mellem USA og euroområdet udvidet til 110 bp – et niveau der ikke er set siden november sidste år, da EUR/USD handlede over 1,40. I dag vil markedet se frem mod PMI’erne fra euroområdet. Vi forventer en overraskelse på opsiden på linje med Ifo-indekset i sidste uge, hvilket vil understøtte EUR yderligere. Når det så er sagt, så kan usikkerhed om den politiske udvikling i Irland bringe fokus tilbage på gældssituationen og lægge en dæmper på euro-optimismen, skriver Danske Bank.