Danske Bank: Meget stærkt nøgletal i vente fra USA

Udgivet den 02-02-2007  |  kl. 09:26  |  

I dag kl. 14:30 offentliggøres den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for januar.

Danske Bank venter et meget stærkt tal.

- Efter et yderligere gennemsyn af data (stærke ugentlige arbejdsmarkedstal, stærk vækst og forbedrede jobmuligheder i forbrugertillidsundersøgelserne) har vi oprevideret vores estimat for antallet af nye jobs (non-farm payrolls) til 200.000. Vi vurderer dermed, at der er en betydelig positiv risiko set i forhold til konsensusestimatet på 150.000, skriver Danske Bank og tilføjer:

- Vi holder dog fast i vores estimat på 4,5 pct. på ledigheden, hvilket er på line med konsensus. Vores mere positive syn på jobskabelsen betyder dog, at der er risiko for et lavere tal, skriver Danske Bank.

Udgivet af: NPinvestordk