Danske Bank om regnskabssæsonen: Skyhøje forventninger giver ingen plads til skuffelser

Udgivet den 16-10-2024  |  kl. 10:58  |  

Der er lagt op til en regnskabssæson med stærke kvartalsrapporter fra de fleste selskaber. Selv om de stærke regnskaber kan drive en positiv udvikling, kan eventuelle skuffelser mere end modsvare stigningerne.

Det er vurderingen hos seniorstrateg Natalia Setlak fra Danske Bank, der i en kommentar vurderer, at skuffelser vil blive straffet hårdere, end stærke regnskaber vil blive belønnet.

- Vi forventer, at de fleste virksomheder vil kunne levere og overgå forventningerne. Samtidig forventer vi dog, at de positive overraskelser ikke vil blive belønnet i samme grad, som skuffelserne vil blive straffet, som det har været tilfældet indtil videre, skriver Natalia Setlak.

Det skyldes, at markedets forventninger til selskabernes indtjening er skyhøje, ligesom at værdiansættelserne er høje. Derfor er der også et ekstraordinært stort fokus på forventningerne til kommende kvartaler og hele 2025, forklarer seniorstrategen.

Et klokkeklart eksempel på den kontante afregning ved skuffelser fik markedet at se tirsdag, hvor den hollandske chipudstyrsproducent ASML landede langt under markedets forventninger i tredje kvartal.

Her blev antallet af ordrer mere end halveret, og samtidig blev forventningerne til 2025 sænket betragteligt.

Regnskabet blev kvitteret med et fald på mere end 15 pct., og onsdag fortsætter derouten med et fald på 5,0 pct. 634,50 euro.

Også luksusvarekoncernen LVMH var i ilden med sit regnskab tirsdag, der heller ikke kunne følge med forventningerne i markedet. Her bakkede det organiske salg med 5 pct. som følge af svag vækst i Europa og USA samt et fald i den japanske omsætning som følge af en styrkelse af yen.

LVMH sætter sig 4,1 pct. til 600 euro.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Våbenproducenter på himmelfart i rekordpræget Stoxx 600
17:50 ECB's Holzmann: Risiko for inflation under målet er ikke et argument for rentenedsættelse
17:07 Mandagens obligationer: Rentestigning efter udsigt til øgede forsvarsudgifter
17:06 Mandagens aktier: Novo og banker drev optur på stille dag
16:18 Ørsted nye topchef køber aktier for over 500.000 kr.
15:59 Feds Harker vil fastholde renter indtil inflationen kommer tilbage på sporet
15:53 Tysk industrikoncern i kæmpestigning på udsigt til børsnotering af forsvarsforretning
15:39 Danske Bank ser 2025 blive endnu et år med dårligere afkast for danske aktier
15:38 USA/åbning: Overvægt af grønt på amerikansk lukkedag
15:25 Carlsberg varsler ændringer i bestyrelsen
14:45 Kreditbanken bekræfter ventet tilbagegang i overskuddet før skat i 2025
14:09 USA/tendens: Grøn bølge fortsætter på amerikansk fridag
13:56 Europa/aktier: Våbenproducenter og banker løftes på udsigt til øgede forsvarsudgifter
11:56 Nordea kører igen efter tekniske problemer i netbanken
11:53 Opec+ overvejer at gå imod Donald Trumps ønske: Vil udskyde løft af olieproduktion
11:35 Europa/Danske Bank: Fredshåb giver optimisme på aktiemarkedet
11:32 Nordea ramt af tekniske problemer i netbanken
11:32 Obligationer/middag: Solid rentestigning på udsigt til øgede forsvarsudgifter
11:26 Aktier/middag: Novo og bankerne driver C25 højere på stille dag
09:31 Rheinmetall anfører optur for forsvarsaktier - EU overvejer investeringer i forsvaret