Danske Bank sænker renten på indlån i Danmark

Udgivet den 22-10-2021  |  kl. 08:23  |  
Arkiv: Foto

Danske Bank sænker renten på indlån for sine kunder i Danmark som følge af, at Nationalbanken nedsatte rentesatserne den 1. oktober.

Det oplyser banken i en meddelelse.

For privatkunder betyder det, at den variable indlånsrente bliver sat 0,10 pct.point ned til minus 0,70 pct. om året med virkning fra den 25. oktober 2021.

For kunder med NemKonto i Danske Bank beregnes den negative rente af det samlede indlån, der overstiger 100.000 kr, mens det for kunder uden NemKonto i Danske Bank beregnes den negative rente af det samlede indlån.

Standardrenten for erhvervskunder i Personal & Business-afdeling med indlån med fast rente sænkes fra den 1. december 2021 til at være minus 1,1 pct. om året.

Samtidig fjerner banken rentespændet, der ligger mellem minus 0,75 og 1,00 pct. som standardrenten hidtil har været fastsat for.

Ændringen for erhverv sker således af forretningsmæssige hensyn, da Danske Bank ønsker at forenkle de rentesatser, de tilbyder sine erhvervskunder.

Torsdag ændrede også Jyske Bank rentesatsen til minus 0,7 pct. fra minus 0,6 pct. på private indlån over grænsen på 100.000 kr.

.\\˙ MarketWire

Selver Elezovic

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder