Danske Bank: Verdensøkonomien er gået et gear ned

Udgivet den 04-12-2018  |  kl. 07:00  |  

Farten er gået en smule af verdensøkonomien, men der er fortsat tale om gode vækstmomenter i blandt andet USA, og der er ingen tegn på en global recession, vurderer Danske Bank i analysenotatet "Big Picture".

Danske Bank regner med en global vækst på 3,8 pct. i år, aftagende til 3,6 pct. i 2019 og yderligere til 3,5 pct. i 2020.

- Vækstbanen er en smule lavere end i vores seneste "Big Picture", hvilket hovedsageligt afspejler eskaleringen af handelskrigen mellem USA og Kina, skriver Danske Bank.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og den kinesiske kollega, Xi Jinping, blev i weekenden enige om at indføre en våbenhvile i handelskrigen på 90 dage.

Det skal give parterne tid til at arbejde frem mod en permanent aftale, og Danske Bank vurderer, at disse vil være intense, om end at målet først vil blive nået i midten af 2019.

- Sådan en aftale vil klart være positiv for både den globale udsigt og stemningen på markedet, da det vil fjerne usikkerhed for selskaber og forbedre den globale handel, skriver banken.

Bankens modeller viser, at væksten er på vej ned mod det mere langsigtede potentiale, om end der stadig er nedadgående risici i form af en eskalering af handelskrigen mellem USA og Kina - en kaotisk brexit og øgede spændinger i Mellemøsten, mener Danske Bank.

- Mens væksten i den globale økonomi er på vej til at tage af, ser vi ikke en recession i de væsentlige økonomier værende rundt om hjørnet.

- Det fortsat afdæmpede inflationspres betyder, at centralbankerne ikke har behov for at træde hårdt på bremsen, især i eurozonen og Japan, skriver Danske Bank i notatet.

/ritzau/FINANS

Redaktion

Tags:  Danmark❯  Kina❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,34%
 
16/05/19

 
6,11%
 
16/05/19

 
5,48%
 
16/05/19

 
4,19%
 
16/05/19

 
1,00%
 
16/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder