Danske Bank vil fyre 170-195 medarbejdere i Finland

Udgivet den 12-03-2013  |  kl. 15:09  |  

Danske Bank planlægger at fyre 170-195 medarbejdere i Finland. Det skriver Bloomberg News med henvisning til en e-mail fra banken, hvori det også fremgår, at afskedigelserne vil finde sted inden for detailbanken.

Banken meddeler, at de fleste af nedskæringerne vil ske via pensionsordninger og frivillige ordninger og at det ikke vil ske via en større fyringsrunde. Begrundelsen for medarbejderreduktionen er ændringer i kundernes adfærd, idet de bevæger sig over til netbanken.

Udgivet af: Aktiefokus