Danske Banks resultat en anelse bedre end ventet

Udgivet den 10-02-2005  |  kl. 11:09  |  

Danske Bank leverede et resultat for 2004, som var en anelse bedre end ventet.

Koncernens basisindtjening androg 12.682 mio. kr. og var således lidt højere end bankens tidligere udmeldte forventninger på 12 mia. kr.

Danske Bank koncernen realiserede i 2004 et resultat efter skat på 10.558 mio. kr. mod 9.286 mio. kr. i 2003. Koncernens resultat før skat udgjorde 14.565 mio. kr. mod 13.036 mio. kr. i 2003. Årets resultat pr. aktie udviste en stigning på 21 pct. I 4. kvartal 2004 udgjorde koncernens basisindtjening 3.764 mio. kr. mod 2.327 mio. kr. i 4. kvartal 2003.

Omkostningsprocenten blev forbedret fra 55,0 til 53,5. Tab og hensættelser på debitorer udgjorde -18 mio. kr. mod 1.662 mio. kr. i 2003. Den gode udvikling kunne tilskrives gunstige økonomiske konjunkturer, der medførte et lavt niveau for nyhensættelser kombineret med tilbageførsel af tidligere foretagne hensættelser. I 4. kvartal 2004 indtægtsførtes (netto) 423 mio. kr. under tab og hensættelser på debitorer.

Danske Bank indgik i december 2004 aftale med National Australia Bank om at købe Northern Bank i Nordirland og National Irish Bank i Irland, herunder også bankernes aktiviteter på Isle of Man. Den samlede købspris androg 967 mio. GBP svarende til 10,4 mia. kr. Købet sker kontant og er betinget af de nødvendige myndighedsgodkendelser. Disse godkendelser ventes på plads inden udgangen af 1. kvartal 2005. Det forventelige konsolideringstidspunkt er således ultimo 1. kvartal 2005.

Opgjort efter nye regnskabsregler, IFRS, for såvel 2004 som 2005 forventes resultatet for 2005 før skat på nogenlunde samme niveau som 2004


Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag