Danske Banks udlodning til aktionærerne belønnes med løftet kursmål hos børshus

Udgivet den 25-07-2024  |  kl. 09:02  |  
Arkiv: Foto

Danske Bank har efter sit regnskab for andet kvartal, hvor aktionærerne fik lovning på en større udlodning i 2024, fået løftet kursmålet hos børshuset Kepler Cheuvreux.

Kursmålet løftes til 240 kr. fra 218 kr., og anbefalingen "køb" gentages, fremgår det af en analyse.

- Efter at have udbetalt begrænset udbytte over de seneste fem år som følge af covid-19 og hvidvasksagen er Danske Bank nu i en position til at sende betydelig kapital tilbage til aktionærerne, skriver Kepler Cheuvreux.

Børshuset venter over de næste tre år, at Danske Bank vil sende 73 mia. kr. - svarende til 85 kr. per aktie - tilbage til aktionærerne.

Samtidig har Kepler Cheuvreux efter Danske Banks regnskab for andet kvartal løftet estimatet for indtjeningen per aktie.

Det følger en uventet tilbageførsel af nedskrivninger på udlån i perioden, hvilket har fået børshuset til at løfte estimatet for resultatet per aktie med 3 pct.

I resten af 2024 ventes størstedelen af Danske Banks indtægter fortsat at komme fra nettorenteposten. Sidste år udgjorde posten 67 pct. af de samlede indtægter.

Nettorenteindtægterne ventes i år at vokse, inden udviklingen ses vende i 2025.

Danske Bank falder torsdag 0,9 pct. til 210,90 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:36 Telegiganten AT&T slår forventningerne i fjerde kvartal efter stor kundetilvækst
12:22 EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder
12:03 Danske Bank efter technedtur: Regnskaber fra giganter kan vende stemningen
11:42 Obligationer/middag: Deepseek-bekymringer sender renterne ned
11:35 Aktier/middag: Deepseek rammer energiaktier mens Pandora skinner
10:30 Økonom ser fortsat tætte skyer over tysk økonomi trods lille bedring i erhvervstilliden
10:20 Britisk detailkæde sendes til vejrs af overvejelser om salg af "high street"-butikker
10:11 Nvidia sendt til tælling oven på lancering af kinesisk chatbot
10:03 Tyskland: IFO-indekset udvikler sig bedre end ventet
09:31 Chipproducenter og kabelvirksomheder vakler oven på kinesisk lancering af chatbot
09:19 Vestas har udsigt til nogle travle år i USA trods Trumps vindmodstand forudser Sydbank
09:12 Aktier/åbning: Pandora holder C25-nedtur tilbage efter løftet anbefaling
08:55 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start i negativt marked
08:23 Aktier/tendens: Pandora høster roser fra USA i trykket marked
08:02 Det danske detailsalg steg marginal i julemåneden sidste år
07:45 Kina går ind i AI-kapløbet med chatbotten Deepseek
07:37 Råvarer: Oliepriserne falder da Trump gentager opfordring til Opec om at sænke priserne
06:42 Asien: Amerikanske futures dropper efter kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:36 Pandora får løftet anbefalingen af amerikansk finanshus: Sætter højeste kursmål blandt analytikere
06:36 Vestas får sænket kursmålet hos Goldman Sachs