Danske Equities bevarer neutral holdning til Danisco

Udgivet den 19-03-2009  |  kl. 13:55  |  

På trods af Danisco-aktiens tilsyneladende attraktive værdiansættelse fastholder Danske Equities sin neutrale holdning til Danisco og anbefaler i stedet at købe aktier i Carlsberg, hvor analytikerne ser mere værdi og mere potentiale på opsiden inden for den danske fødevareindustri.

- Vi vil gerne se bevis på, at Daniscos EBIT-margin kan overstige konsensusestimatet, før vi indtager en mere positiv holdning til aktien. Ledelsens udmeldinger indikerer, at sigtbarheden er lav. Det vil tage i hvert fald et til to kvartaler, før vi kan få et tydeligt bevis på dette, skriver analytikerne.

Danske Equities gentager Hold-anbefalingen på Danisco.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder