Euroland: HCPI-inflation, august: +0,1 pct. m/m, +1,2 pct. å/å
København--21. september--NetPosten--Den harmoniserede inflation (HICP) i Euroland voksede med 0,1 pct. månedligt og 1,2 pct. på årsbasis i august, oplyser Eurostat tirsdag. I juli var inflationstakten på 1,1 pct.
Også for hele EU viste den årlige inflation en let stigning til 1,2 pct. i august fra 1,1 pct. i juli. Tallene var helt som ventet af markederne.
Den højeste inflation fandtes i Holland (2,5 pct.), Danmark (2,4 pct.) og Irland (2,4 pct.). Den laveste inflation måltes i Frankrig (0,5 pct.), Østrig (0,5 pct.) og Tyskland (0,7 pct.).