Danske Equities: Muligt Danisco-bud på op til kurs 600

Udgivet den 08-12-2005  |  kl. 11:48  |  

Efter vedtagelsen af den nye sukkerreform vurderer Danske Equities, at Danisco kan være et muligt overtagelsesmål for det private marked, fremgår det af et nyt notat.

Analytikernes LBO-model (gældsfinansieret opkøb) indikerer, at værdi kan blive skabt af en private equity-fond, hvilket kan resultere i et bud på Danisco på op til 600 kr. pr. aktie.

Eftersom meget af usikkerheden omkring sukkerproduktionen er blevet fjernet, efter vedtagelsen af sukkerreformen, har der været spekulationer omkring Danisco som værende et potentielt overtagelsesmål.

- Vi opfatter ikke dette som et usandsynligt scenarium, på baggrund af selskabets stærke cash flow generering og mulighederne for restrukturering, omkostningsbesparelser og frasalgsmuligheder, anfører analytikerne.

Danske Equities' hovedkonklusion er, at en private equity-fond ikke kan generere en høj nok IRR til at retfærdiggøre en overtagelse, hvis der kun bliver fokuseret på forbedringer i kapitalstrukturen.

Derimod, hvis frasalg af sukkerproduktionen og operationelle forbedringer er inkluderet i beregningerne, kan en private equity-fond opnå en IRR på op til 26 pct. En IRR på bare 20 pct. svarer til en overtagelsesværdi på op til 600 kr. pr. aktie.

En implementation af analytikernes nye estimater, som et resultat af en nøje gennemgang af den nye sukkerreform, og finjustering af værdisætningsmodellen, fører til en gennemsnitlig fair value, eksklusiv Soft-N-safe, på 477 kr. pr. aktie mod tidligere 458 kr. pr. aktie.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Banker sendt ned på udsigt til stor europæisk rentenedsættelse
17:05 Fredagens aktier: Novo trak eliteindeks frem mens bankerne tabte terræn
17:00 Fredagens obligationer: Renten rettede sig en smule men faldt set over ugen
16:09 Vestas-aktien på vej til laveste lukkeniveau siden marts 2020
15:48 De amerikanske indkøbschefers humør stiger i november
15:39 USA/åbning: Gap er flyvende på dag med spinkel fremgang
15:15 Tysk leverandør til bilindustrien fyrer 5500
15:11 Rublen dykker til toårigt lavpunkt overfor dollar efter USA indfører sanktioner mod bank
15:09 ECB ønsker øget økonomisk integration i EU for at bekytte sig mod handelskrig
14:28 USA/tendens: Lunken start i sigte - Gap ses starte dagen ud i tocifret kursplus
14:16 Saxo Bank: Der er muligheder i mikrochips end Nvidia
13:44 Europa/aktier: Banker sendt i bund efter skuffelse om europæisk aktivitet
13:29 Lån & Spar tjener og bruger flere penge - men øger overskuddet
13:19 Amerikansk discountdetailkæde går grøn dag i møde efter regnskab
13:03 KORR: Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
12:08 Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
11:25 Aktier/middag: Bankerne sendes ned af skuffende aktivitet i eurozonen - C25 klarer frisag
10:44 Svag aktivitet i Europa sender renterne under 2 pct.
10:03 Skuffende aktivitet i eurozonen over hele linjen i november
09:51 Kriseramte Northvolt leder efter afløser til topchef