Danske Invest introducerer ny afdeling Sundhed

Udgivet den 06-09-2001  |  kl. 09:25  |  

Danske Invest vil udbyde investeringsbeviser i en ny udbyttebetalende aktiebaseret afdeling med navnet Sundhed, som vil investere globalt i selskaber inden for medicinal-, bioteknologi-, medico- og sundhedsydelsessektoren, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse torsdag.

Der er tre faktorer, som vil øge efterspørgslen i sundhedssektoren i de næste mange år, vurderer Danske Invest. Først og fremmest den demografiske udvikling - det vil sige aldersfordelingen - med en øget andel af ældre mennesker. Dernæst den økonomiske udvikling, hvor velstandsudviklingen skaber en øget efterspørgsel for sundhedssektoren. Og sidst, men ikke mindst, den teknologiske udvikling, der gør, at man kan udvikle en række lægemidler mod sygdomme, der ikke tidligere kunne behandles.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder