Tirsdagens aktier: Vestas op på daggammelt nyt - Matas med godkendt regnskab i rødt marked

Udgivet den 28-05-2024  |  kl. 17:04  |  
Arkiv: Foto

Et godt regnskab fra Matas og daggamle nyheder til Vestas prægede nyhedsstrømmen tirsdag. Omvendt blev Trifork hevet ned af en nedjustering på grund af halvsløje kunder.

Samlet endte eliteindekset, C25, med et mindre fald på 0,2 pct. til 1987,07 på en dag, hvor fokus var rettet mod inflationsdata, i dagene der kommer fra Europa og USA.

- Vi startede ellers ud positivt, og kørte videre på mandagens positive stemning, hvor et par medlemmer af Den Europæiske Centralbank endnu en gang slog fast, at der snart kommer en rentesænkning.

- Men der har været en let sivende tendens, der ikke blev mindre af en lidt lunken åbning i USA, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, til MarketWire.

Vestas endte igen med i toppen af eliteindekset med et plus på 2,3 pct. til 202,50 kr. efter mandagens plus på 4,6 pct.

Mandagens plus til Vestas var en kombination af lavere renter og udsigten til en fast og ubetinget ordre til en stor vindmøllepark i Nordsøen.

- Der er ikke kommet nyt frem om Vestas i dag, så der er fortsat mandagens nyheder, der trækker op, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til MarketWire.

MATAS BELØNNET FOR PROGNOSE

Matas blev belønnet for sit regnskab og nye langsigtede prognose. Skønhedsplejekoncernen leverede en stor fremgang i omsætning og driftsindtjening i fjerde kvartal af det skæve regnskabsår 2023/2024 hjulpet af opkøbet af svenske Kicks.

Matas holder tirsdag også kapitalmarkedsdag og i den forbindelse har selskabet leveret en ny strategi "Win the Nordics" samt en prognose om at nå en omsætning på over 10 mia. kr. Desuden skal lønsomheden målt på EBITDA-marginen før særlige poster nå 15-16 pct. i 2027/28.

Målt på omsætningen vil det være cirka en halv gang mere end de 6,7 mia. kr., der blev opnået i 2023/24.

- Matas kom bedre ud end ventet. Og integrationen af Kicks er gået over al forventning, siger Jyske Banks Martin Munk.

Matas endte med et plus på 1,1 pct. til 125 kr. efter at have oppe i 130 kr. tidligere på dagen.

SØLVPRISERNE PRESSEDE PANDORA

Tilbage i eliteindekset gik gnisten af Pandora, der faldt 2,2 pct. til 1113,50 kr. Det er fortsat sølvprisernes himmelflugt, der presser smykkeaktien. Sølvprisen har ikke ligget så højt siden indgangen til 2013.

- Sølvprisen steg i går med 4,6 pct. - og den er gået frem med 41 pct. den seneste måned. Selvom Pandora jo har hedged sølv 12 måneder frem, så vil det begynde at betyde noget fremadrettet, siger Mads Zink fra Danske Bank.

REBALANCERING I INDEKS

Danske Banks chefhandler peger også på, at der netop i disse dage er fokus på rebalanceringen i Kax Cap-indekset, der dækker over samtlige børsnoterede selskaber i Danmark.

- Der ser ud til, at Mærsk vil blive vægtet mest op - og Danske Bank mest ned. Og Novonesis og Coloplast ligger og kæmper om, hvem af dem der bliver vægtet henholdsvis 4,5 og 7 pct., siger chefhandleren.

Coloplast og Novonesis faldt henholdsvis 2 pct. og 1,7 pct., Danske Bank og Mærsk B-aktien steg 1 pct. og 1,5 pct.

TRIFORK SER VEDVARENDE SLØVT FORRETNINGSMILJØ OG NEDJUSTERER

It-virksomheden Trifork nedjusterede forventningerne til året, da mængden af nye ordrer har ladet vente på sig. Selskabet meldte tirsdag om et "vedvarende sløvt forretningsmiljø", hvor kunderne er længere tid om at beslutte sig.

Trifork-aktien dykkede 8,2 pct. til 116 kr.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svensk batteriproducent skærer ned på ambitionerne og skal fyre
17:58 Europa/aktier: Tilbage i fremgang efter en hel uge med fald
17:32 Boozt skal endnu en tur gennem retten - norsk skattevæsen anker igen dom
17:24 Zealand Pharmas fedmemiddel viser gode takter i fase 1b-forsøg med højere doser
17:20 Mandagens obligationer: Indedende renteløft udlignet over eftermiddagen
17:09 Mandagens aktier: Zealand i slutspurt i generelt positivt marked
16:56 Vestas bør få flere amerikanske ordrer vurderer analytiker efter historisk havvindordre
16:30 Roche er i modvind på fedmekandidat
15:57 USA/åbning: Positiv start på ugen efter fredagsflop
15:36 Tyske ansatte i vindmøllesektoren vil sikres mod unfair kinesisk konkurrence
15:08 Vestas skal for første gang levere havvindmøller til USA
14:29 Baltic Dry-indekset stiger med 0,9 pct. på ugens første dag
14:15 USA/tendens: Op på hesten igen
14:09 Svensk regering gør klar til mpox-vaccine fra Bavaian for op til 98 mio. kr.
14:00 Arbejdsgivere og ansatte i techindustrien i USA delt mellem Harris og Trump
13:18 Obligationer/middag: Fastholder indledende rentehop efter fredagens fald
13:12 Europa/aktier: Britisk betting-virksomhed topper den europæiske handel
11:46 Aktier/middag: Revanche til Rockwool bidrager til positiv ugestart efter mismodig fredag
11:36 Chefanalytiker: ECB's fremtidssignaler bliver det mest interessante på torsdagens rentemøde
11:09 Fransk computerspilproducent daler til laveste niveau i ti år - nye titler skuffer