Danske PMI-måling viser forårstegn

Udgivet den 02-05-2016  |  kl. 11:00  |  

Danske indkøbschefers forventningsindeks, Dansk PMI, steg for anden måned i træk i april, og passerede 60-niveauet for første gang i et halvt år.

Indekset, der udarbejdes af Dansk Indkøbs- og Logistik Forum i samarbejde med Kairos Commodities, gik frem til 60,6 i april fra 53,7 marts.

- Indekset har nu befundet sig over 50 i de sidste 20 måneder. Stigningen i det overordnede indeks for Dansk PMI skyldes hovedsageligt mærkbare stigninger i underindeksene for nye ordrer og produktion, skriver Dansk Indkøbs- og Logistik Forum.

Underindekset for nye ordrer steg til 71,5 fra 49,0 i marts, og underindekset for produktionen gik frem til 66,0 fra 58,8. I begge tilfælde indikerede indeksene, der er en indikator for den faktiske aktivitet i de adspurgte virksomheder, dermed solid og accelererende vækst. Den neutrale værdi i målingen er 50.

Ser man et år tilbage, lå dansk PMI på 51,9 i april 2015.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,62%
 
19/04/19

 
8,93%
 
19/04/19

 
8,41%
 
19/04/19

 
3,66%
 
19/04/19

 
1,20%
 
19/04/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder