Danske Rederier holder vejret: Følger udvikling i Iran tæt

Udgivet den 03-01-2020  |  kl. 18:41  |  

USA's drab på den iranske generalmajor Qassem Soleimani har rettet de danske rederiers øjne mod situationen i Iran, oplyser brancheorganisationen Danske Rederier.

Rederiernes skibe sejler ind i Hormuzstrædet, hvor der tidligere har været konfrontation mellem USA og Iran.

Derfor følger Danske Rederier "naturligvis" udviklingen i Iran, siger Maria Skipper Schwenn, organisationens direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning.

- Med 150-170 danskopererede skibe gennem Hormuzstrædet hver måned har passagen stor strategisk betydning for både dansk og international skibsfart, siger hun.

Hos efterretningsanalysefirmaet Risk Intelligence, som rådgiver blandt andet danske rederier om sikkerheden i konfliktområder, vurderes der at være en forøget risiko for danske rederier.

Den er dog ikke forøget til et niveau, hvor man ikke kan sejle i området. Det fortæller Hans Tino Hansen, administrerende direktør i Risk Intelligence.

- Det er klart, at kommer vi i en situation, hvor det bliver til åben krig mellem USA og Iran, så er det nogle helt andre scenarier, vi arbejder med.

- Men der er vi ikke endnu, og sandsynligheden for det er heller ikke særligt stor, siger Hans Tino Hansen.

Han opfordrer rederierne til at være ekstra agtpågivende og holde sig løbende ajour med situationen, sådan som det efterhånden har været længe i området.

Til efteråret skal et skib med op mod 155 ansatte i Forsvaret deltage i en europæisk mission i Hormuzstrædet. Her skal det håndhæve sikkerheden for skibe i internationalt farvand.

Missionen kommer efter et år med uroligheder i regionen. To tankskibe blev angrebet i Omanbugten, og USA beskyldte Iran for at stå bag. Det har det iranske styre afvist.

Desuden beslaglagde Iran en overgang et britisk skib i Hormuzstrædet, efter at en iransk olietanker var blevet tilbageholdt ved Gibraltar.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:20 Novo-rival lancerer Victoza-kopi i USA
17:03 Mandagens obligationer: Lille rentestigning trods svag tysk IFO-erhvervstillid
17:03 Mandagens aktier: Zealand fortsatte rekordstimen i stærkt C25
16:17 Eli Lillys detaljerede Zepbound-data presser igen producent af søvnapnøudstyr
15:39 Amerikansk firma køber fragtmægler af UPS: Begge aktier stiger
15:38 USA/åbning: Nvidias fortsatte nedtur lægger dæmper på aktieoptimismen
15:08 Valuta: Dollar er fortsat tæt på otte ugers højdepunkt trods svækkelse
15:06 Kinesisk onlinemodegigant indlevede ansøgning om børsnotering i London tidligt i juni
14:29 Zalando falder på vækstbekymring: Storbank sænker anbefaling
14:25 USA/tendens: Nvidia går ny rød dag i møde efter kortvarig plads i toppen
14:06 Tørlastindeks falder 1,2 pct. til 1973 point
13:53 Amerikansk logistikgigant gør årsstatus tirsdag: Et pejlemærke for økonomisk aktivitet
13:17 Europa/aktier: Bilproducenter er godt kørende efter udsigt til forhandlinger om afgifter
12:47 Nvidia fortsætter nedtur: Kurs mod tredje dag i rødt og fald på 300 mia. i markedsværdi
12:27 A&O køber onlinebutik for arbejdstøj: Omsætter for omkring 260 mio. kr.
11:40 Obligationer/middag: Renterne vender rundt til lille stigning
11:18 Aktier/middag: Zealand og NKT fortsætter himmelfarten efter analytikernyt
11:10 Carlsbergs britiske opkøbsmål sendes op: Pepsico vil ikke stille sig i vejen
10:46 Apple får advarsel af EU for misbrug af markedsdominans
10:03 Tyskland: IFO-indekset skuffer i juni-måling