Danske/CEO: Irske banker bliver i koncernen

Udgivet den 10-05-2012  |  kl. 09:56  |  

Danske Bank udskiller de dårlige aktiviteter i sin irske datterbank National Irish Bank for at øge fokus og opmærksomheden om de gode aktiviteter. Bankens ordførende direktør, Eivind Kolding, afviser over for Ritzau Finans, at det sker som led i bestræbelser på at gøre forretningen klar til et salg.

- Nej det er det ikke - tværtom kan du sige, for vi går ind og brander det mod årets slutning som Danske Bank. Det kører allerede fuldt integreret på vores platform, vi har konkurrencemæssigt en meget stærk situation i Irland og Nordirland, så derfor er det egentlig med henblik på at fortsætte at udvikle det inden for koncernen, siger Eivind Kolding.

I National Irish Bank overføres alle udlån til erhvervs- og investeringsejendomme til en ny og særskilt enhed i banken, som vil få ansvar for en kontrolleret afvikling af den del. Kolding tilføjer, at der nu ligger en klar fremtidsplan for Irland, som fjerner den usikkerhed, der har været både internt og ekstern med, hvad der sker.

- Resten er faktisk noget, som vi kan udvikle og skabe værdi på for kunder og aktionærer, og så kan fokus være på den, sådan at den dårlige side i Irland, som er meget dårlig, ikke totalt overskygger de positive sider, som der også er, siger Eivind Kolding.

Den dårlige portefølje i Irland er i "princippet altid til salg", som Kolding udtrykker det, men han finder det ikke realistisk, at der kommer en køber forbi lige foreløbig - så planen er at få dem afviklet.

- Hvis der undervejs kommer nogen, som kunne være interesseret i at aftage porteføljen, så vil vi kikke på det. Jeg tror ikke, der kommer en sådan person forbi lige med det samme, siger han.

Danske Bank oplyser ikke, hvor lang tid den skal bruge på at afvikle de dårlige lån.

- Det er sådan set ikke det afgørende. Det afgørende for os er at få skilt det ud, så det ikke optager den gode side af sagen. Det, der er fokus på afviklingen, er selvfølgelig at få flest muligt penge ud af det – ikke at det skal gå hurtigst muligt.

Selvom den fortsættende del af den irske bank er skåret betydeligt ned med udskillelsen af de dårlige lån, så vurderer Danske Bank, at den fortsat har en tilstrækkelig stor volumen til, at det er attraktivt at arbejde videre med.

- Jeg vi godt erkende, at det er ikke den største del af koncernen, men der er stadigvæk meget fornuft i den, og når vi får bragt det helt på fode er der faktisk ganske meget værdi i den gode del af det. Derfor er det bestemt umagen værd at fokusere på det, siger Eivind Kolding.

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:34 Mærsks konkurrenter i Asien slår alle bak fredag
06:32 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:32 Valuta: Sidelæns handel mens øjnene rettes mod Trumps indsættelse
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt trods boomende erhvervstillid - detailsalgstal trak ned
06:32 USA/lukning: Morgan Stanley fortsatte bankfesten - men grøn start løb ud i sandet
06:30 Kalender med link - fredag den 17. januar
18:11 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked - KORR
17:55 Europa/aktier: Luksus og teknologi i dominerende rolle
17:27 Torsdagens obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving - KORR
17:09 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked
17:06 Torsdagen obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving
16:38 Feds Waller signalerer mulighed for rentenedsættelse i første halvår
16:04 Britisk lagerhotel falder markant: Analytikere ser fortsat pres på indtjeningen
15:49 Apple må se sig overhalet i Kina: Er nu kun treer målt på markedsandele i mobilsegmentet
15:47 USA/åbning: Nølende fremgang i den indledende handel
14:44 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker massivt: Optimismen er stor inden Trumps indsættelse
14:15 Morgan Stanley leverer større indtægter end ventet og stiger i formarkedet
13:55 Luksusaktier i fuldt firspring i Europa efter godt nyt fra gigant
13:39 USA/tendens: Nølende fremgang på Wall Street
12:49 Supermarkedskæden Target opjusterer salgsforventningerne efter stærkt julesalg