Dantax Q3: Bundlinjen viser underskud efter tab på aktier

Udgivet den 24-05-2018  |  kl. 12:51  |  
Arkiv: Foto

Negativt afkast på en stor aktiepost har givet minus på bundlinjen for Dantax, der tjener sine penge på at producere højtalere i den helt tunge prisklasse, men derudover har størstedelen af sin egenkapital bundet i værdipapirer.

Selskabets toplinje faldt i tredje kvartal til 7,5 mio. kr. fra 10,4 mio. kr. året før, mens bundlinjen viste et underskud på 0,8 mio. kr. mod et plus på 2,1 mio. kr. i tredje kvartal året før.

Det skyldes primært, at investeringerne på aktiemarkedet har givet et minus på 1,6 mio. kr. i kvartalet, der løb til og med marts, og som generelt var præget af uro på de finansielle markeder.

Virksomheden har små 48 mio. kr. bundet i værdipapirer, og de skal efter planen bruges til opkøb. Tidligere i år blev højtalerproducenten Gamut købt, men der er fortsat råderum til flere handler.

Dantax præciserer forventningerne til årets resultat i forbindelse med regnskabet, så det nu venter et overskud før finansposter på 3,2 mio. kr. Tidligere var forventningen et plus på 3-4 mio. kr.

Tabel for Dantax' regnskab for tredje kvartal af 2017/18:

Mio. kr. Q3 2017/18 Q3 2016/17 9M 2017/18 9M 2016/17 FY 2016/17
Omsætning 7,5 10,4 36,3 30,1 40,3
Resultat af primær drift 0,0 1,4 4,1 3,8 5,1
Resultat før skat -1,2 2,6 7,0 7,8 9,8
Nettoresultat -0,8 2,1 5,5 6,2 7,8

Dantax' forventninger til 2017/2018:

Mio. kr. Ved Q3 2017/18 Før Q3 2017/18
Resultat efter skat - før finansposter 3,2 Nedre del af 3-4

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
1,69%
 
19/10/18

 
1,48%
 
19/10/18

 
1,04%
 
19/10/18

 
-1,18%
 
19/10/18

 
-2,08%
 
19/10/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder