Dantherm fik som ventet et svagt første kvartal
Luftbehandlingsselskabet Dantherm er kommet med regnskab for første kvartal, hvor første kvartal som ventet blev svagt med tilbagegang i både omsætning og indtjening. Forventningerne til helåret bliver fastholdt.
Dantherms omsætning faldt i første kvartal til 113 mio. kr. fra 126 mio. kr. for samme periode året forinden. Driftsresultatet (EBIT) viste et underskud på 3,8 mio. kr. sammenlignet med et overskud på 2,3 mio. kr. Resultatet før skat viste et underskud på 6 mio. kr. sammenlignet med et underskud på 1,3 mio. kr. for første kvartal 2011.
Det svage kvartal er på linje med forventningerne fra årsregnskabet, hvor selskabet forventede et svagt første kvartal, primært grundet udskudte projekter i forretningen Telecom.
- De investeringer i salg og udvikling, som vi gennemførte i 2011, forventes at bidrage til en bedre udvikling i andet halvår af 2012. For forretningsområdet HVAC var udviklingen i første kvartal positiv og salget inden for flere produktområder udviklede sig bedre end i 2011, siger koncernchef Torben Duer.
Dantherm fastholder forventningerne til hele året om en fremgang i omsætning og driftsresultat i forhold til 2011.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›