Danventures omsatte for 0 kr

Udgivet den 28-08-2008  |  kl. 12:47  |  

Danventures har aflagt regnskab for første halvår, hvilket bl.a. viste en omsætning på 0 kr. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse.

Selskabet har ikke tidligere opgjort tal for halvåret og det har derfor ikke været muligt at foretage periodesammenligning, ligesom udviklingen i 1 halvår 2008 har gjort at tallene ikke vurderes at være anvendelige som sammenligning, oplyser selskabet i meddelelsen.

Omsætningen for halvåret har således været 0 kr. i halvåret mens resultatet efter skat endte på et underskud på 2,9 mio. kr. mod et underskud på 26, 8 mio. kr. i 2007.

- Danventures arbejder fortsat på at udvikle sig ved, via datterselskaber, at investere i og udvikle interessante forretningsområder. Datterselskabet Swirlnet´s nuværende kontrakt om levering af ”swirlspin” løsninger forløber planmæssigt og forventes at kunne generere den fornødne likviditet til resten af 2008. Selskabet arbejder dog på at udvide samarbejdet med nuværende distributør, som på sigt skal skabe større likviditetsmæssig råderum og som på sigt skal videreudvikle fitness løsningen, står der i rapporten.

/S.Munch

Udgivet af: NPinvestordk