Novo-rivalers fedmedata er i top 25 over de vigtigste begivenheder i år vurderer Citi

Udgivet den 06-01-2025  |  kl. 12:16  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisks store konkurrent Eli Lilly er med fedmekandidaten Orforglipron etter på listen over de 25 vigtigste kliniske studier fra amerikanske medicinal- og biotekvirksomheder i 2025.

Det vurderer den amerikanske storbank Citi, der også har fundet plads til tre andre lægemiddelkandidater mod svær overvægt - fra Amgen, Regeneron og Pfizer - på sin top 25-liste over datasæt, der for alvor kan rykke ved aktiekurserne.

Det fremgår af en brancheanalyse fra den amerikanske storbank, der har set nærmere på udsigterne for den amerikanske del af farmaindustrien.

- På vej ind i 2025 fremhæver vi vores top 25 begivenheder (katalysatorer) nedenfor. Vi mener, at de vigtigste katalysatorer, som investorerne vil være meget opmærksomme på, omfatter flere fase 3-resultater fra Lillys Orforglipron, skriver Citi blandt andet.

I alt er Lilly på vej med data fra op til ni fase 3-studier med GLP-1-tabletten, der tilhører samme lægemiddelklasse, som Novos Wegovy, men altså kommer i pilleform. Studierne gennemføres i svær overvægt og type 2-diabetes. Og de første data ventes omkring april.

At data ses som en mulig kurstrigger skyldes ikke mindst, at forventningerne på forhånd er skruet højt op.

Konsensus blandt analytikere spår et topsalg af Orforglipron på 18 mia. dollar, eller 130 mia. kr., og Citi ser endnu større potentiale og venter et topsalg på 40 mia. dollar, eller op mod 290 mia. kr.

Ud over Lilly figurerer også Amgen og Pfizer med lægemiddelkandidater mod svær overvægt på Citis top 25-liste over årets største begivenheder fra den amerikanske del af medicinalsektoren.

Amgens lægemiddelkandidat Maritide er sekser på listen, da Citi ser frem mod detaljerede fase 2-data med Maritide mod svær overvægt.

Desuden er Regeneron nummer 16 på listen med lægemiddelkandidaten Garetosmab/Trevogrumab. Her ventes fase 2-data fra et studie ved navn Courage.

Og Citi nævner som nummer 23 også Pfizer, der kommer med en opdatering vedrørende fase-2-data med GLP-1-pillen Danuglipron mod svær overvægt.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder