Novo får skåret stor luns af kursmålet efter Cagrisema-skuffelse

Udgivet den 06-01-2025  |  kl. 07:31  |  
Aktie tabel

Novo Nordisk har fået skåret en fjerdedel af kursmålet til 725 kr. fra 975 kr. af finanshuset Berenberg, efter at Cagrisema-skuffelsen kort før jul sendte Novo-aktien i frit fald.

Det fremgår af et analysenotat fra finanshuset mandag, hvor "hold"-anbefalingen for aktien samtidig fastholdes.

Novo skuffede den 20. december med sine stærkt imødesete data for lægemiddelkandidaten Cagrisema, der skulle have vist et potentielt "best-in-class" vægttab, men med et resultat på "blot" 22,7 pct. mod de forventede 25 pct. blev aktien sendt i frit fald.

- I mangel af et klart "best-in-class"-resultat forventer vi, at investorerne vil være forsigtige med hensyn til konkurrencen inden for fedme, lyder det fra Berenberg-analytikerne i notatet.

Med det nye kursmål ser Berenberg nu et potentielt afkast på knap 14 pct. over de kommende 12 måneder med udgangspunkt i fredagens lukkekurs, hvor Novo-aktien faldt med 0,2 pct. til 637,50 kr.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder